Hvad er Det Blå Akademi?
Det Blå Akademi er et kursustilbud for alle mellem 14 og 22 år i FDF Landsdel 7. Kurset tilbydes to gange om året, altid sidste weekend i august og sidste weekend i januar.
Kurset er bygget op på den måde, at kurset i august og i januar hører sammen. Det vil sige, har man været på fx Blå Intro i august, så skal man tilmelde sig gruppen Blå Intro igen til januar. Sagt på en anden måde, har man været på fx Blå Intro i januar, så skal man tilmelde sig til SeniorStart i august. Dette gælder ikke for 18+, da man skal være 18 år for at komme på denne gruppe.
Det Blå Akademi sætter gang i din lederuddannelse og krydrer det med leg, tossede indslag, sprudlende undervisning, socialt sammenhold, seniorhygge og ikke mindst tænkevækkende forkyndelse.
Vi tilbyder 5 trin Blå Intro, SeniorStart, LederSnart, U3 De Luxe og 18+, du kan læse mere om kursusindhold ved at klikke på gruppens navn ude til venstre på skærmen.
Vores formål er at:
- Give dig en god grundviden om FDF og FDFs værdier
- Give dig en viden om børn og unge
- Give dig konkrete grundlæggende FDF-færdigheder
- Give dig lyst til at videreuddanne dig og bruge din uddannelse i arbejdet med børn
- Ruste dig til dit kommende lederjob i kredsen
Kurset er et led i FDFs lederuddannelse, og der udstedes derfor bevis for deltagelsen.
Vi glæder os til at se dig på næste Blå Port!
|